Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper vores team til at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
I driftsfasen af en IT-implementering er det ofte servicemål, rapportering, fejl og mangler og driftssamarbejdsorganisationen, der er i fokus. Disse elementer er ofte også reguleret i den pågældende IT-kontrakt, hvor der knytter sig forskellige vilkår og styringsmekanismer til. Hvis ikke man har en juridisk baggrund kan det dog være udfordrende at forstå samt anvende kontraktens vilkår optimalt, hvilket ofte resulterer i, at der afviges fra kontraktens udgangspunkt for eksempel i forhold til baseline og servicemålsberegninger, og man dermed risikerer at fortabe sine rettigheder samt øge udgifterne og risici. Dette kan dog undgås, hvis driftsorganisationen er bevidst om mulighederne i kontrakten og hertil også betrygget i at bruge kontraktens vilkår som et aktivt styringsværktøj i samarbejdet.
Udbytte
På dette kursus kommer du ud i de yderste kroge af IT Contract Management i driftsfasen, hvor du bliver klædt på til at bruge IT-kontrakten som et aktivt styringsværktøj med henblik på at sikre, at kvaliteten af IT-løsninger/-systemer løbende er og bliver håndhævet i overensstemmelse med det aftalte. Kurset har til formål at gøre dig bedre i stand til at identificere forpligtelser og risici, udnytte rettigheder samt anvende de kontraktuelle styringsværktøjer. Du vil opnå viden og kompetencer på kurset, som kan løfte din funktion til næste niveau og derved skabe en højere performance og værdiskabelse for dig og din organisation.
Deltagerprofil
Kurset er målrettet IT-systemejere, IT-servicemanagers, digitaliseringskonsulenter og IT projektledere mv., som til dagligt er ansvarlige for håndteringen af driftsleverancer, samt IT Contract Managers, der løbende bistår organisationens IT-implementeringer i driftsfasen.
Indhold
Kurset er bygget op omkring driftsfasen af en IT-implementering – fra overgangen til drift frem til terminering af kontrakten. Du får indsigt i, hvilke dele og vilkår af en IT-kontrakt, som du særligt skal være opmærksom på før overgangen til drift og i selve driftsfasen, herunder bl.a. identificering, kategorisering og udbedring af fejl og mangler, servicemålsberegninger, baseline problematikker, m.v. På kurset gennemgås også, hvad man kontraktuelt skal være opmærksom på i forbindelse med videreudvikling i driftsfasen, herunder hvordan man sikrer, at videreudvikling kører som et selvstændigt spor parallelt med driftssporet.
Infoboks
- Pris: 16.500 kr. ekskl. moms
- Varighed: Kurset løber over 2 dage
- Materiale: IT Contract Management driftshåndbog
- Forberedelse: Kurset kræver ingen forberedelse
- Eksamen: Ingen eksamen
- Kursusbevis: Ja
- Dato: 15. – 16. juni 2021
Eventuelle ændringer i forhold til COVID-19
Afholdelse af kurset sker som udgangspunkt som fysisk undervisning på de fastlagte datoer, hvor alle forbehold i forhold til COVID-19 restriktionerne overholdes – vi har bl.a. små hold, hvor der også er fokus på den nødvendige afstand.
Såfremt restriktionerne i forhold til COVID-19 skulle resultere i at afholdelse af fysisk undervisning umuliggøres, vil undervisningen afholdes online, hvilket vi har afviklet før med stor succes. Man vil som tilmeldt til kurset modtage nærmere oplysning herom.
Det kan aftales nærmere, såfremt du har et ønske om at deltage i kurset online – uagtet COVID-19 restriktioner.